BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
”Drømmer du om at være med til at bygge noget stort? Er du eller kender du en dygtig smed, der leverer kvalitetsarbejde og som gerne tager en tørn, når det virkelig gælder? Så er du måske vores nye kollega hos Hvide Sande Shipyard.”
Hos Hvide Sande Shipyard har vi ordrebogen fuld og mangler derfor 2-3 erfarne smede, som evt. også har flair for teknik og mekanik.
Hvad skal jeg lave?
Der er mange forskellige opgaver, og vi deles om dem, så du vil få både smedeopgaver og lettere skibsmontøropgaver i tæt samarbejde med dine kolleger.
Du skal helst have nogle års erfaring som uddannet klejnsmed, så du selvstændigt kan løse både service- og reparationsopgaver og deltage i nybygning af fartøjer.
Det er en fordel, hvis du har svejsecertifikat 131, og du skal kunne foretage svejseopgaver i både mig-, mag- og tig-svejsning.
Det er vigtigt, at du er fleksibel i forhold til både arbejdstid og arbejdsopgaver, så skibene kan komme i vandet igen indenfor korte frister, når de er havareret, og så vi når vores aftalte deadlines på andre opgaver. Vi lover til gengæld, at du får en afvekslende arbejdsdag, hvor tiden ikke står stille og hvor der er rig mulighed for at blive udfordret på dine kompetencer.
Du er ikke alene
Det er vigtigt, at du kan arbejde selvstændigt, men på de store projekter arbejder vi i teams, både sammen med andre smede, skibsmontører og lærlinge, så der stilles også krav om åbenhed og samarbejdsvilje. Vi løfter i flok og når i mål sammen.
Vi har en målsætning om at uddanne dygtige faglærte smede. Derfor skal du være parat til at dele ud af din viden, så du er med til at give vores lærlinge den bedste uddannelse.
Interesseret?
Vi tilbyder gode løn- og arbejdsforhold i en sund, familieejet virksomhed med højt til loftet og plads til god værkstedshumor.
Send dit CV og en kort ansøgning via linket overfor. Vi ansætter løbende og opslaget lukkes, når de rette medarbejdere er fundet. Ring til produktionschef Peter Houborg på 6179 2331, hvis du har spørgsmål.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Ringkøbing-Skjern Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Hvide Sande Shipyard A/S, Beddingsvej 2, 6960 Hvide Sande
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 17-07-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6053647