Erfaren projektleder

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Erfaren projektleder til bæredygtig Destinationsudvikling.

Er du klar til at bidrage til udviklingen af Nordeuropas førende kystdestination? Kan du skabe stærke relationer og binde interessenter sammen på tværs af organisationer, erhvervslivet og civilsamfundet? Har du erfaring med bæredygtighed og kan omsætte strategier til konkrete resultater?

Om os
Destination Vesterhavet er en dynamisk organisation, hvor vi supplerer hinanden på tværs af fagområder. En af vores primære opgaver er at understøtte turismeerhvervet ved at lytte til deres behov, identificere de væsentligste udfordringer og potentialer, for herefter at tilvejebringe det databaserede videns- og forretningsgrundlag de har brug for, til at løfte deres digitaliseringsgrad og deres bæredygtighedsprofil – og til at skabe den profil, der tiltrækker morgendagens købekraftige kunder.

Foruden at understøtte den brede turismeværdikæde varetager vi markedsføringen af Destination Vesterhavet og skaber en sammenhængende brandfortælling af en stærk Vestkystkultur med kvalitetsoplevelser hele året rundt. Vores hovedkontor er placeret i Hvide Sande. 

Din rolle 
Som projektleder i vores team får du mulighed for at sætte dit præg på fremtidens kystdestination. Du vil arbejde med erhvervsaktører, kommuner og andre interessenter for at udvikle destinationen, øge omsætningen og højne gæstetilfredsheden.

Et af dine særlige ansvarsområder bliver bæredygtig turismeudvikling, som for os bl.a. handler om at tiltrække mere købekraftige gæster uden for højsæsonen og til en bredere geografi og generelt understøtte en omstilling mod ”bedre” fremfor ”mere”. Herunder fokus på ansvarligt forbrug og produktion, en hensynsfuld brug af naturen og værdiskabelse for lokalsamfundene. Din daglige gang vil være på vores hovedkontor i Hvide Sande. 

Læs mere om projekterne her.

Dine primære opgaver:

  • Skabe og styrke relationer med kommuner, grundejerforeninger, erhvervsaktører og lokalsamfund.
  • Udvikle og operationalisere strategier for bæredygtig turismeudvikling
  • Varetage vores egen GTO-certificering
  • Understøtte kapacitetsudvidelsen, herunder korttidsferie muligheder og rammevilkår
  • Sikre en bæredygtig efterspørgsel og produktoptimering
  • Afholdelse af netværksaktiviteter/workshops og vidensdeling
  • Sparring og ideudvikling med erhvervet og lokalsamfund
  • Administrative opgaver som ansøgninger, markedsafsøgning, dokumentation og afrapportering

Dine kvalifikationer:

  • Erfaring med stakeholder management
  • Evne til at drive involverende processer og levere resultater
  • Forretningsforståelse og erfaring med ekstern briefing
  • Kendskab til bæredygtighed og den tredobbelte bundlinje (People, Planet, Profit)
  • Lokalkendskab eller erfaring fra turismebranchen (en fordel)
  • Kendskab til erhvervsfremmesystemet og anden funding (en fordel)
  • Kørekort og egen bil (kompensation efter statens takster)

Vi tilbyder:

  • Fastansættelse med løn efter kvalifikationer
  • Fornuftig pension og sundhedssikring
  • En ung og dynamisk arbejdsplads med fokus på jobglæde
  • Lækkert kontor med frokostordning og morgen-surf
  • Mulighed for lejlighedsvise hjemmearbejdsdage

Hvorfor Destination Vesterhavet?

  • Vi tror på faglig udfordring og socialt samvær
  • Vi er en organisation, der bygger på tillid og ansvar (12 kolleger, heraf 5 i projektteamet)
  • Du vil have mulighed for at påvirke og forme en bæredygtig fremtid for turismen
  • Vi er engagerede i at gøre en forskel i vores lokalsamfund og skabe positive oplevelser for vores gæster

Er du klar til at være med til at forme fremtidens kystdestination?
For spørgsmål til stillingen kontakt udviklings- og marketingschef Vibeke Birk på vibeke@visitvesterhavet.dk

For at ansøge stillingen send en motiveret ansøgning til HR og kommercielchef Lars Ravnholt på lars@visitvesterhavet.dk

Ansøgningsfrist: 15. oktober, men samtaler finder sted løbende.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ringkøbing-Skjern Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Destination Vesterhavet, Kirkevej, 6960 Hvide Sande

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 15-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5915475

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet