Kok/cater, Ernæringsassistent eller selvlært madkunstner Søges

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Kan du sætte kryds ved følgende punkter?

  • Jeg brænder for at lave mad af højeste kvalitet med friske råvarer, sæsonen kan tilbyde
  • Jeg er faglært Kok, Cater ,Ernæringsassistent eller selvlært Madkunstner 
  • Jeg har ja-tak!-hatten på, og formår selv at finde en løsning på mine problemer
  • Jeg nyder at arbejde i et køkken med fantastiske kolleger – det er endda okay, at nogle har dårlig humor, bare de har humor!

 

Har du ikke sat kryds i nogen felter? Ærgerligt - så skal du ikke bruge mere krudt på at læse denne jobannonce.

Kryds i alle felter: Så er det nu, du skal slå læselapperne ud – for så er det måske dig vi står og mangler!

 

Anker Fjord Hospice er beliggende i Hvide Sande med et fantastisk køkken og alt tilhørende udstyr. I køkkenet er vi 3 kollegaer, der dagligt laver mad til ca. 40 gæster – både morgenmad, frokost og aftensmad. Men vi savner, noget så gevaldigt, en ny kollega. Og her kommer du ind i billedet.

 

”Argh, jeg er ikke helt overbevist, hvad får jeg ud af det?”

Attraktive arbejdstider fra mandag til fredag kl. 7-15 med en fast ugentlig fridag og arbejde hver 3. weekend fra 7-14. Ja, du læste rigtigt, ingen aftenvagter og fri 2 ud af 3 weekender Du har rent faktisk mulighed for at se din familie - mens de er vågne, vel og mærke.

Du har tid til at gå til bowling med vennerne, dyrke grøntsager i haven og se dem gro, og til at se den Netflix-serie alle taler om, i liggende tilstand på sofaen, uden at falde i søvn.

 

Det lyder umiddelbart ikke så tosset – har I mere på menuen?”

Det kan du tro - vi prioriterer din trivsel højt. Er du glad, er vores patienter og pårørende glade og så er vi glade. vi arbejder efter vores vision "fokus på livet" så hver dag tæller og det SKAL være sjovt

 

”Den er i vinkel – hvem skal jeg sende en ansøgning til?”

Du behøver ikke at sende os en lang og smart ansøgning – vi er mere interesserede i at du har kunnet sætte kryds ved alle punkter – samt et kort CV, som viser hvor du har din erfaring fra. Dette modtages med kyshånd.

Vi holder samtaler løbende, så skynd dig at søge via ´SØG´-knappen her på siden – det tager maks. 5 minutter. Du kan søge jobbet online ved at klikke på ”send ansøgning”. Vedhæft din ansøgning og dit CV. 

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at tage fat i køkkenchef John på 30700628.

 

Ansættelsen er betinget af tilfredsstillende børneattest 

IT-kompetencer på brugerniveau forventes.

 

Ansøgningsfristen er senest den 1. juni 2023.

 


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ringkøbing-Skjern Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Region Midtjylland, Fjordengen 25, 6960 Hvide Sande

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 01-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://midtjob.dk/ad/kok-cater-ernaeringsassistent-eller-selvlaert-madkunstner-soges/32vzlh/da

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5833341

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet